Indkøbskurv
Købsvilkår
Købsvilkår for privatpersoner
Opdateret 14-11-2022
Laddstoppet.dk
Laddstoppet drives af Olssonworks AB, som har hovedkontor i svenske Falkenberg. Virksomhedens svenske postadresse er Box 171, 311 22 Falkenberg, Sverige.
Vil du gerne kontakte os, bedes du sende en mail til [email protected] med dit spørgsmål og dine kontaktoplysninger. Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.
Bestilling
Ønsker du at bestille en eller flere varer, skal du altid acceptere vores købsvilkår. Det er udelukkende muligt at placere en ordre, hvis du er fyldt 18 år eller har din værges godkendelse. Når du har gennemført et køb, fremsendes der en ordrebekræftelse til din e-mailadresse. Af ordrebekræftelsen fremgår der oplysninger om produktet, prisen samt fakturerings- og leveringsadresse. Hvis der er ukorrekte oplysninger i ordrebekræftelsen, bør du kontakte os hurtigst muligt ved at sende en e-mail til: [email protected]
Leveringstid
På produktsiden - under knappen "Læg i kurv" - kan du se den forventede leveringstid for det respektive produkt. Den almindelige leveringstid er 3-5 hverdage for lagervarer. Kampagnevarer og andre tilbudsvarer kan være omfattet af en længere leveringstid. Hvis din ordre er forsinket, kan du kontakte os via e-mailadressen: [email protected]
Priser
Alle priser i webshoppen angives i DKK, og alle priser inkluderer 25% moms.
Vi tager forbehold for prisændringer forårsaget af prisændringer fra leverandøren, trykfejl i prislisten samt fejl i priser på grund af fejlagtige oplysninger. Vi forbeholder os her retten til at justere prisen. Der kan være fejl i de angivne oplysninger vedrørende lagerstatus og/eller priser på diverse varer. Hvis en vare er udsolgt, er udgået eller af en anden grund ikke er tilgængelig, har Olssonworks AB/Laddstoppet ret til at annullere den indgåede købsaftale med kunden.
Betaling
Kunden kan anvende følgende betalingsmetoder: Swish, Kortbetaling via VISA, MasterCard, Maestro og Eurocard, Klarna Faktura eller Klarna Delbetaling og Bankoverførsel. Har du leaset din bil, kan du købe varer fra Laddstoppet, som efterfølgende faktureres til dit leasingselskab.
Ønsker du at benytte Klarna Faktura, skal du som kunde være fyldt 18 år. Du må som kunde ikke have betalingsanmærkninger og/eller tidligere ubetalte krav fra Klarna.
Hvis en kortbetaling skal godkendes, reserveres beløbet med det samme, og du modtager som kunde en ordrebekræftelse, der bliver sendt til den oplyste e-mailadresse.
Returneres varen, overføres pengene til det samme kort, som der blev anvendt ved det oprindelige køb. Hvis en kortbetaling ikke godkendes, vil ordren blive annulleret. Har du som kunde spørgsmål til den afviste betaling, bør du kontakte din bank eller kortudbyder.
Uafhentede pakker
Din pakke leveres til et DHL Service Point, hvor du kan afhente pakken. Du har 14 dage til at afhente pakken, inden den sendes retur til vores lager.
Såfremt varen returneres efter ovenstående frist, vil du som kunde blive opkrævet et gebyr på 250 DKK for Laddstoppets administrationsomkostninger, fragt, returforsendelse og ekspedition. Uafhentede pakker er ikke omfattet af fortrydelsesretten.
Ombytning
Se punktet Fortrydelsesret. Placér derefter en ny ordre på det ønskede produkt.
Fortrydelsesret, retur og ombytning
Som forbruger har du altid 14 dages fortrydelsesret i henhold til Forbrugeraftaleloven. For at du, som kunde, kan føle dig helt tryg ved købet, tilbyder vi 30 dages fortrydelsesret.
Du skal meddele os, at du fortryder købet. Det gør du ved at udfylde vores retur- og reklamationsformular.
Skal vi kunne tilbagebetale det fulde beløb for returproduktet, skal det være ubrugt og uden ridser, ligesom det skal sendes tilbage i en ubeskadiget original emballage. Alle mærker, beskyttelsesplast og tilhørende manualer skal desuden være intakte. Som kunde hæfter du for eventuelle værdiforringelser, hvis det antages, at varen er håndteret i et større omfang, end hvad der synes rimeligt. Kompensationen betales til Olssonworks AB. I tilfælde af en sådan værdiforringelse har Olssonworks AB ret til at fratrække et beløb svarende til denne, når købsbeløbet refunderet.
Du står selv for returfragten. Den letteste måde er at benytte vores returfragtseddel. En afgift på 50 DKK for returforsendelse og håndtering vil blive fratrukket det refunderede beløb. Du er forpligtet til at pakke og håndtere returvaren på en optimal måde, så den ikke bliver beskadiget under transporten Beløbet bliver refunderet inden for 14 dage, efter at vi har modtaget din returforsendelse. Hvis du har flere ordrer, bør du pakke de varer, der hører til samme ordre, i separate pakker og benytte de angivne fragtlabels.
Returnering af erhvervsordrer (gælder ikke privatkunder)
Hvis sælger er ansvarlig for skaden, kan du som kunde returnere den pågældende vare uden ekstra omkostninger. Ved øvrige godkendte returneringer krediteres du som køber fakturabeløbet med et fradrag, der for lagervarer normalt udgør 20%. Ved returnering skal du som køber oplyse nummer og dato på sælgers faktura eller følgeseddel. Sælger skal udstede en returseddel for modtagne eller afhentede varer.
Fortrydelsesretten gælder ikke ved:
Produkter, der er blevet forseglet af sundhedsmæssige eller hygiejniske årsager, og hvor forseglingen er blevet brudt af dig som kunde. Produkter, der har karakter af forseglet lyd- eller billedoptagelse, og hvor forseglingen er brudt af dig som kunde.
Specialfremstillede produkter, der er skræddersyet specielt til dig, eller har et tydeligt personligt præg efter dine ønsker. Tjenester, der er gennemført, og hvor du udtrykkeligt har givet samtykke til påbegyndelse af tjenesten uden fortrydelsesret. Varer, der hurtigt kan forringes - eksempelvis fødevarer.
For mere information om den lovpligtige fortrydelsesret, se her.
Reklamation og klager
Skulle produktet være blevet beskadiget, eller er der leveret en forkert vare, forpligter vi os til - i overensstemmelse med den gældende forbrugeraftalelov - at reparere fejlen kvit og frit. Du skal altid kontakte os for godkendelse, inden du returnerer en defekt vare. Kontakt os straks efter, at fejlen er opdaget.
Hvad gør du i tilfælde af en eventuel reklamation?
Eventuelle fejl og mangler skal altid meddeles gennem vores retur- og reklamationsformular , hvor du indtaster de nødvendige oplysninger. I formularen vedhæfter du en simpel video (filmet med mobiltelefon) af problemet, og hvad der så sker. Sørg for at inkludere hele produktet og forbindelsen. Hvis vi ikke er i stand til at udbedre fejlen eller levere et lignende produkt, refunderer vi beløbet for det defekte produkt i overensstemmelse med den gældende forbrugeraftalelov. Vi betaler returfragten ved godkendte reklamationer.
Vi forbeholder os retten til at afvise en reklamation, hvis det viser sig, at produktet ikke er defekt i overensstemmelse med den gældende forbrugeraftalelov. Ved klager følger vi retningslinjer fra de gældende instanser.
Grøn Teknologi - Skattenedsættelse
Skattenedsættelse gives i henhold til kravene for Grøn Teknologi. Du kan finde kravene på skattestyrelsens hjemmeside. Læs kravene igennem, og undersøg, om du er omfattet af reglerne, inden du placerer ordren. Vi forbeholder os retten til at fakturere restbeløbet, svarende til afgiftsnedsættelsen, hvis anmodningen fra Skattestyrelsen afvises. Betalingsvilkår 10 dage.
Ansvarsbegrænsning
Vi påtager os intet ansvar for indirekte skader, der måtte opstå ved brug af produktet. Vi påtager os intet ansvar for forsinkelser/fejl som følge af omstændigheder, der ligger uden for virksomhedens kontrol (Force Majeure). Disse forhold kan for eksempel omfatte forsinkelser hos fragtfirmaerne, arbejdskonflikter, brande, krige, myndighedsbeslutninger og manglende leveringer fra leverandøren. Ydermere tages der intet ansvar for eventuelle ændringer af produkter/produktegenskaber, som er blevet ændret af den respektive leverandør og andre faktorer, der ligger uden for vores kontrol.
Produktinformation
Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl på hjemmesiden og udsolgte varer. Vi garanterer ikke, at billederne gengiver produkternes nøjagtige udseende, da der kan forekomme en vis farveforskel alt afhængigt af billedskærm, fotokvalitet og opløsning. Vi gør dog altid vores bedste for at vise produkterne så nøjagtigt som muligt.
Information om Cookies
Ifølge loven om elektronisk information skal besøgende på en hjemmeside af hensyn til privatlivets fred informeres om, at der benyttes cookies. Cookies kan benyttes til at spore en brugers færden på internettet. En cookie er en lille tekstfil, som den hjemmeside, du besøger, anmoder om at gemme på din computer for at give adgang til forskellige funktioner. Det er muligt at indstille din browser, så den automatiskafviser cookies. Du kan finde mere information om emnet på Datatilsynets hjemmeside.
Persondata
Når du handler hos Laddstoppet, accepterer du vores privatlivspolitik og vores behandling af dine persondata. Vi beskytter dit privatliv og indsamler ikke flere oplysninger, end det er nødvendigt for at behandle din ordre. Vi sælger eller videregiver aldrig dine data til tredjeparter uden et juridisk grundlag.
Olssonworks AB er ansvarlig for behandlingen af de persondata, du videregiver til os som kunde. Dine persondata behandles af os for at kunne håndtere din ordre og i de tilfælde, hvor du har efterspurgt nyhedsbreve eller kampagnetilbud - det sker for at kunne tilpasse markedsføringen til dine individuelle behov.
Nedenstående information er en oversigt over, hvordan vi i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR) lagrer og behandler dine oplysninger.
Hvad er persondata?
Persondata er alle de oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til en fysisk person.
Hvilken type persondata lagrer vi?
For at kunne håndtere din ordre og besvare spørgsmål i forbindelse med din ordre (kundeservice) gemmer vi dit for- og efternavn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, IP-adresse og ordhistorik.
Dine data opbevares, så længe vi har et lovligt grundlag for at behandle dine data. Eksempelvis til at opfylde aftalen mellem os eller for at overholde en retlig forpligtelse efter for eksempel bogføringsloven.
Retsgrundlag
I forbindelse med et køb behandles dine persondata for at kunne opfylde købsaftalen med dig som kunde.
Markedsføring, kampagner og lignende forsendelser foregår med dit samtykke.
Hvilke oplysninger deles og til hvilket formål?
Betalingsudbyder
Ved køb deles der oplysninger med vores betalingsudbyder. Der lagres her fornavn, efternavn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer. Vælger du at betale med faktura, gemmes CPR-nummeret også hos betalingsudbyderen. Oplysningerne gemmes for at kunne gennemføre købet og for at beskytte parterne mod svindel.
De betalingsudbydere (betalingstjenester), vi anvender, er: Klarna, NETS og Swish.
Fragtfirma
For at kunne levere dine ordrer og fuldføre vores købsaftale skal vi dele specifikke oplysninger med fragtfirmaet. Der deles her oplysninger som fornavn, efternavn og leveringsadresse. E-mailadresse og/eller mobilnummer kan også deles med fragtfirmaet til videre information.
De fragtfirmaer vi samarbejder med, er: DHL og PostNord.
Nyhedsbrev
Hvis du har valgt at tilmelde dig vores nyhedsbrev, vil dit fornavn, efternavn og e-mailadresse blive delt med vores nyhedsbrevsudbyder. Dette sker for, at vi kan holde dig opdateret med information og tilbud til markedsføringsformål.
Vi benytter GetANewsletter til udsendelse af nyhedsbreve.
Ret til registerindsigt
Du har ret til at modtage et uddrag af alle de oplysninger, vi har samlet om din person. Uddraget leveres elektronisk i et læsbart format.
Ret til berigtigelse
Du har ret til at bede os om at opdatere forkerte oplysninger eller supplere oplysninger, der er ufuldstændige.
Retten til at blive slettet
Du kan til enhver tid anmode om, at de data, der vedrører din person, slettes. Der er få undtagelser i retten til sletning, som hvis informationerne skal beholdes, fordi vi skal opfylde en juridisk forpligtelse (f.eks. ifølge bogføringsloven).
Dataansvarlig
Olssonworks AB er dataansvarlig for opbevaring og behandling af persondata og sikrer, at reglerne efterleves.
Sådan beskytter vi dine persondata
Vi bruger industristandarder såsom SSL/TLS og envejs-hash-algoritmer til at opbevare, behandle og kommunikere følsomme oplysninger såsom persondata og adgangskoder på en sikker måde.
Vi benytter den svenske platform, Quickbutik, som drives af Quickbutik AB med base i Helsingborg.
Ændringer af de generelle vilkår og betingelser
Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer i disse vilkår og betingelser til enhver tid. Ændringer af vilkårene vil blive offentliggjort online på hjemmesiden. De ændrede betingelser anses for accepteret i forbindelse med, at du som kunde placerer en ordre, eller besøger hjemmesiden.
Uenighed og lovvalg
I tilfælde af at en tvist ikke kan løses mellem virksomhedens kundeserviceteam og kunden, kan du som kunde henvende dig til det danske forbrugerklagenævn. For beboere i andre EU-lande kan du indgive en klage online via Europa-Kommissionens platform for tvistbilæggelse, se http://ec.europa.eu/consumers/odr.
I tilfælde af en tvist følger vi beslutningen fra de pågældende tvistbilæggelsesinstanser.
En uenighed vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af disse generelle vilkår skal fortolkes i overensstemmelse med den gældende lovgivning.